Hos Computer Specialisten anbefaler vi et skift til et nyere og stadig supporteret styresystem for at undgå sikkerhedsproblemer. Vi har samlet en liste af gode råd til hvad du bør gøre hvis du stadig vil fortsætte med Windows XP efter at Microsoft sluttede for support d. 8 april 2014.

Hos Computer Specialisten forudser vi en stigning i vira, spyware og andre IT-kriminelle sager på Windows XP systemer. Vi anbefaler derfor at du opgradere dit system til et nyere styresystem som f.eks. Windows 7/8 eller en Linux variant som f.eks. Ubuntu. Vi ved dog også at det ikke er alle som har muligheden for at skifte til et andet styresystem pga. program support, drivers mm. Vi anbefaler derfor følgende gode råd hvis du fortsat har tænkt dig at bruge XP. Jo længere du venter jo  mere usikkert vil dit system være.

Installer et godt anti-virus program

Fordi Windows XP ikke længere vil få sikkerheds opdateringer vil et anti-virus program være din computers første forsvars række mod online trusler. For at gøre det endnu værre har Microsoft også sluttet for al support af deres gratis anti-virus program Security Essentials til Windows XP. Der findes flere gode gratis anti-virus programmer, hos Computer Specialisten anbefaler vi Avast Free.

Opdater alle program pakker

Du kan forhindre visse sikkerheds trusler ved at sikre dig at alle dine programmer og software er helt opdateret til de nyeste versioner. Dette gælder især programmer som Adobe Reader, Flash og Java, som benyttes i mange forskellige sammenhænge. Siden du benytter et usikkert styresystem vil sikkerheds-huller i disse programmer være nemmere tilgængelige at udnytte.

Skift din internet browser

Internet Explorer 8, den nyeste version tilgængelig for Windows XP brugere er temmelig gammel og ikke længere opdateret med sikkerheds opdateringer. Vi anbefaler derfor at du skifter til en nyere og mere sikker browser. Google siger at de vil fortsætte med at opdatere og supportere deres browser, Chrome, indtil 2015. Mozilla har endnu ikke offentliggjort nogle planer for at stoppe support til deres Firefox browser på XP, så begge browsere vil være gode alternativer til Internet Explorer 8.

Opdater dit Office 2003

Sammen med endt support på Windows XP slutter supporten for Office 2003 også. Så hvis du kører Office 2003, eller en endnu ældre version, anbefaler vi hos Computer Specialisten at du opgradere til en nyere version. Brugen af disse ikke supporterede programmer, sammen med et ikke opdateret styresystem, gør dig yderst sårbar over for angreb. Vær dog opmærksom på at den nyeste version af Office ikke understøtter Windows XP, den nyeste version der stadig er XP kompatibel er Office 2010.

Brug for hjælp?

Hos Computer Specialisten står vi naturligvis klar til at besvare alle spørgsmål du har omkring Windows XP. Vi kan hjælpe dig med en opgradering til et nyere system, samt med at forbedre sikkerheden hvis du stadig vælger at fortsætte XP. Kontakt os her for mere info.